5 gode grunde til at drikke basisk juice


Indlæg skrevet af d. 17. januar 2018 I kategorien Alkaline Livsstils Guide Sunde opskrifter

Jeg elsker mine basiske morgenjuicer. Jeg laver dem ikke hver dag, som jeg gør med min grønne smoothies. Men når jeg laver dem, så sker der virkelig noget i kroppen.

 

Basiske sunde juicer er en nem måde at tilføje mange værdifulde grøntsager til din kost.

En basisk sund juice, der er fyldt med grøntsager, indeholder mange vitaminer, antioxidanter, kulhydrater, proteiner og mineraler. Det er den nemmeste måde at indtage disse mængder af grøntsager på i løbet af dagen.

Sukker er nedtur

Hos Alkaline Institute putter vi ALDRIG en frugt i juicen. Det er bare en regel! Selvom det er fruktose (ikke sukker), vil det have en sur effekt på din krop. Kroppen kan ikke skelne mellem fruktose og sukker. Og sukker i flydende form går lige i leveren og blodbanerne. Så ingen ananas, æbler, appelsiner eller pærer.

Kender du det med for højt blodsukker, når du juicer en frugtjuice – selvom du putter et stykke broccoli og agurk i?

Når du juicer en frugt, bliver juicen 20 gange sødere, da fibrene frasorteres, og kun saften og sukkeret kommer ud.
Så pas på, juicen indeholder mere sukker end vitaminer.
Hvis du får trang til frugt, så spis dem med fibrene. 🙂

5 gode grunde til at drikke en basisk sund juice:

1. Energi

En basisk sund juice giver kroppen den højeste energi, den kan få og har brug for. En grøn juice er pakket med elektrolytter, som grøntsagerne består af. De indeholder naturligt natrium, calcium, magnesium og kalium, som alle er livsvigtige mineraler, som blodet har brug for. Elektrolytter giver den højeste form for energi og vil holde dig i gang hele dagen.

2. Hurtig absorbtion

Det tager ca. 15 minutter at absorbere en sund juice. Du vil kunne mærke, at energien spreder sig i din krop umiddelbart efter din sunde drik! Yep – det giver faktisk mere energi end kaffen. Så hold dig fra kaffen mindst 1 time efter din sunde juice, eller drop den helt!

3. Bedre fordøjelse

Basisk sund juice er let for kroppen at fordøje, fordi juicen allerede er flydende og for-fordøjet. Dette giver fordøjelsessystemet hvile, så tarmene kan få tid til at rense sig selv. Det kan hjælpe mennesker, der har problemer med fordøjelsesbesvær.

 

4. Nemmere vægttab

At vække cellerne med den højeste, energirige næring er en kickstart til et sundhedsboost for hele dagen. Det er meget nemt at tabe overflødigt kilo, når du drikker basiske sunde juicer.

at overskydende kropsfedt forbrændes meget nemmere, når du indtager en basisk balanceret kost dagligt.


5. Udrenser syren

Basisk sund juice øger base-niveauet og samtidig udrenser syre i kroppen.
Frisk basisk juice indeholder masser af klorofyl, som er det grønne farvestof i planterne. Klorofyl hjælper kroppen med at skabe flere røde blodlegemer, med at forbedre blodcirkulationen, reducere inflammation og fjerne frie radikaler og tungmetaller. Klorofyl er en flydende antioxidant og er rig på utallige vitaminer!

Klorofyl er i alt bladgrønt og hvedegræs. Hvedegræs har mange sundhedsfordele og siges at styrke immunforsvaret.

 

Det er meget nemt at lave en basisk juice, den behøver ikke altid at smage vidunderlig godt, men betragt den som din naturlige medicin, som din krop vil elske!

Bland selv dine basiske grøntsager og basiske frugter (citron og lime) og prøv med urter og krydderier, som mynte, basilikum, koriander, gurkemeje og ingefær.

Billederne her viser et par eksempler på basiske sunde juicer, som du selv kan lave.

Nyd de friske energirige juicer og mærk, hvordan vitaliteten spreder sig i din krop!

Den ultimative boost for hurtig regenerering af kroppens celler!

Du kan få over 185 lækre basiske opskrifter i denne bog:

“Få styr på din syre-base-balance”


 

 

Mangler du inspiration til indkøb af basiske grøntsager, så download min Gratis syre-base-fødevarer oversigt her.

Skål for sundheden.

Skriv til hvis du har nogen spørgsmål.

Kærlig hilsen,
Simonne