


















Online delen
Kernen i online-delen er de 6 live undervisningsdage, hvor vi mødes hjemmefra hvert vores køkken og laver mad sammen i realtid – ikke bare teori bag en skærm, men praktisk håndværk, du øver, mens jeg guider dig igennem det. Undervejs supplerer vi med opgaver, videomateriale og teori om plantebaseret ernæring, menudesign, allergihåndtering og logistik (indkøb og budget) – nok til at give dig et solidt fundament, uden at det bliver tungt eller akademisk.
Sessionerne bliver optaget, så du altid kan vende tilbage til dem, hvis du går glip af en live-dag.
Du dokumenterer din udvikling gennem opgaver og videofeedback undervejs og får løbende personlig sparring.
Indhold:
6 live undervisningsdage (à 5 timer) fra dit eget køkken
2 live workshops med gæstelærere
Opgaver, videomateriale og teori i de 3 faser og 9 moduler
Fortsat adgang til medlemskab og optagelser i et år
Løbende sparring fra mig og fællesskab med de øvrige deltagere i 6 måneder
Retreatpraktik
Her starter du i den virkelige verden, så du har konkrete erfaringer at bygge teorien oven på.
I din første måned kaster vi dig ikke ud på dybt vand – vi inviterer dig med ind i varmen som køkkenassistent på et af vores månedlige retreats. Ingen præstationspres – din eneste opgave er at suge til dig, sanse råvarerne og mærke retreat-køkkenets puls. Du assisterer med det praktiske, fra snitteteknik og smagning til anretning, under professionel supervision, og lærer at bevare den rolige energi, som retreat-køkkenet kræver.
Du lærer også at samarbejde i et køkken under pres – at finde din plads i flowet, når tempoet stiger, og løse de udfordringer, der uundgåeligt opstår, når der skal laves mad til mange på samme tid.
Mindful Retreat Chef-rollen i praksis
Gennem praktikken lærer du at bringe nærvær og intention med ind i køkkenet – at se maden som en del af retreatets holistiske oplevelse, ikke bare et måltid. Her opbygger du den selvtillid og erfaring, der skal til for at omsætte din passion og kreativitet for mad og mennesker til meningsfuldt arbejde.
I måned 3 eller 4 vender du tilbage til din anden praktik – denne gang med mere ansvar. Du vælger selv, hvornår det passer dig, og afprøver din nye viden og dine egne idéer under trygge rammer.
Sammen laver vi plantebaseret mad til rigtige gæster, arbejder med sæsonbaserede menuer og køkkenflow, og du oplever selv den motivation, der ligger i deltagernes feedback.
Praktisk information
Retreats afholdes i Midtjylland. Der er månedlige datoer at vælge imellem – én i 2026 og én i 2027. Kost og logi er inkluderet. Ønsker du mere erfaring, er der mulighed for at deltage i et ekstra retreat.
Her samles trådene. En fysisk, intensiv fordybelse i et professionelt køkken, hvor vi går i dybden med smagsoptimering, æstetisk anretning, sundhed og den holistiske livsstil – her bliver dit håndværk for alvor slebet til.
Du udvikler din egen stil gennem simple grundprincipper og mere forfinede teknikker, med fokus på anretning, sammensætning og præsentation, så måltiderne bliver en hel oplevelse.
Det er en unik mulighed for at lære direkte fra mig og sammen med dine medstuderende i et levende og inspirerende læringsmiljø.
Kurset afsluttes med, at vi samler op på hele dit forløb – du modtager dit professionelle certifikat og er klar til at tage ud i verden som Certificeret Plant-Based Retreat Chef.
Praktisk information
Undervisningen foregår i Midtjylland eller på Sydsjælland. Forplejning og undervisning er inkluderet. Der udbydes to datoer i marts og april, som vi aftaler sammen.
Certificering
Certificeringen sker løbende gennem praktiske og teoretiske opgaver – dels under de fire kursusdage, dels gennem en praktisk opgave under dit andet retreat, og dels via onlineopgaver og præsentationer undervejs.



















Prisen inkluderer 2 x 2 nætters retreatophold med kost og logi, samt et 4-dages madlavningskursus inkl. kost og logi. Du står selv for transport omkring opholdene.
Depositum på 4.000 kr. ekskl. moms betales ved tilmelding for at sikre din plads og er bindende og ikke-refunderbart efter vores første mentorsamtale.
De fysiske ophold
Retreatopholdene og madlavningskurset er intensive og kræver, at du kan stå op i mange timer om dagen. Det er utroligt værdifuldt for din oplevelse og giver dig unik erfaring. Der er også mulighed for at blive assistent på mine kommende retreats og kurser.
Når du booker en samtale vil vi mødes og mærke om vi passer godt sammen, så vi kan samarbejde tæt de næste 6 måneder.
Retreat ophold og madlavingskurset.
Disse IN-Person ophold vil være intensive og kræver, at du kan stå op i mange timer om dagen og kan løfte kasser med grøntsager og andet. Det er utrolige værdigfulde for din oplevelse og giver dig unik erfaring i et levende professionel køkken.