Basiske frugter vs. frugter


Indlæg skrevet af d. 27. juli 2017 I kategorien Alkaline Livsstils Guide

Basiske frugter er sunde for kroppen

Basiske grøntsager og basiske frugter er energirig mad, som er fyldt med næring, vitaminer, fibre, proteiner, jern, rigtig mange mineraler, sundt fedt/omega-olier, antioxidanter og phytonutrients (kan forebygge kræft).
Det er antiinflammatorisk og booster dit immunforsvar, som forebygger livsstilssygdomme! Det kan ikke blive sundere for kroppen.

Måske kender du følelsen af være drænet og energiforladt det meste af tiden? Måske er årsagen, at du ikke får nok basedannende mad, som vedligeholder kroppens syre-base-balance.

Når du spiser en god portion mad, som har en basedannende effekt for kroppen, forbedres din sundhed øjeblikkeligt.

 

Så det handler blot om at spise mere af disse fantastiske, velsmagende grøntsager og frugter til daglig!

Mange af os spiser måske flere frugter end grøntsager, da frugt tilfredsstiller den søde tand. Frugter er meget sunde, og vi har jo mange skønne frugter og bær i Danmark.

Jo friskere dine frugter og grøntsager er, jo rigere på vitaminer og antioxidanter – og ikke at forglemme: den skønne smag, når de plukkes direkte fra træet eller buskene.

En basisk livsstil handler om at holde styr på dit indre miljø. Det vil sige, at hvis du er i balance i forhold til syre-base-balancen, kan du sagtens spise frugter.
Frugterne indeholder jo en del fruktose, som er syredannede for kroppen. Er du ikke i en optimal syre-base-balance, er det en idé at holde igen med frugter.
Men du kan sagtens nyde de basiske frugter.

 

De mest basiske frugter:

Avocado, tomater, citroner, lime og grapefrugt!

Ja, citroner og limefrugter er super basedannende, selvom de er sure i deres kemi.
De er basedannende, fordi de indeholder vand, mineraler, vitaminer og fibre – og ingen fruktose!

 

De mildt basiske frugter er:

Granatæble, hyben, rabarber, kokosnød og soltørrede oliven!

Blommer, kirsebær, blåbær og brombær er utroligt rige på antioxidanter. Selvom de er mildt syredannede, kan du sagtens nyde dem og lade de søde frugter være en del af din 20-25-fordeling.
I det hele taget: Nyd alle de skønne danske frugter, så længe du husker at booste dig selv med de super basiske grøntsager.

 

De mest basiske grøntsager:

Agurk, grønkål, spinat, broccoli, bladselleri, grøn og rød peber.

Se mere om de 7 meste basiske grøntsager her.

 

Basisk livsstil 80-20-princippet

En nem måde at øge bevidstheden om, hvad du indtager, er, at du begynder at anrette din tallerken, så mere eller mindre syredannende fødevarer kun fylder 20-25 %.
Fokusér mere på de 75-80 %, som skal være grøntsager og andre basedannende fødevarer.
Du kan spise og drikke så meget basedannende mad, du har lyst til, da den indeholder vigtig næring til din krop og har et lavt sukkerindhold.
Basisk mad er plantebaseret mad, som indeholder proteiner, vitaminer, antioxidanter og essentielle fedtsyrer.
De basiske frugter og grøntsager har alle et højt vandindhold samt et højt indhold af mineraler, som øger iltindholdet i kroppen.

Vil du vide mer om de 80-20-princippet?

Download en gratis alkaline kostplan, der kan inspirere dig til en mere basisk kost.

Klik her

Håber, du blev lidt klogere på disse spørgsmål, som jeg ofte får.

Ønsker dig al naturlig sundhed